Vi har samlet 236 tørklæder fra 28 danske webshops, så du nemt kan sammenligne priser, rabatter og modeller.
-20%
-83%
-64%
-63%
-63%
-63%
-56%
-56%
-53%
-50%
-50%
-50%
-50%
-50%
-50%
-50%
-50%
-45%
-45%
-45%
-43%
-43%
-43%
-40%
-40%
-40%
-40%
-40%
-40%
-40%
-40%
-40%
-40%
-40%
-40%
-40%
-40%
-40%
-40%
-40%
-40%
-40%
-40%
-40%
-38%
-38%
-38%
-37%
-36%
-35%
-34%
-34%
-34%
-34%
-33%
-33%
-33%
-33%
-31%
-30%
-30%
-30%
-30%
-30%
-30%
-30%
-29%
-29%
-29%
-27%
-26%
-25%
-25%
-25%
-25%
-22%
-21%
-20%
-20%
-20%
-20%
-15%
-15%
-15%
-14%
-14%
-14%
-14%
-13%
-13%
-13%
-10%
-10%
-8%
-4%
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 28 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
Et tørklæde er et stykke stof, du bærer om halsen eller på hovedet, og netop fordi det er så enkelt et produkt, tror mange, at der ikke er meget at vælge imellem. Der er der. Forskellen mellem to tørklæder, der ligner hinanden på et billede, ligger i fiberen, vævningen, kanterne og målene — og det er dem, der afgør, om tørklædet kradser, noprer og ender bagerst i skabet.
Denne guide går materialerne og faconerne igennem, så du kan læse en varebeskrivelse og vide, hvad du får — både når det gælder halstørklædet til vinteren, det lette silketørklæde og tørklædet, der bæres på hovedet.
Start med funktionen, for den udelukker det meste. Skal tørklædet holde dig varm i januar, er fiber og tykkelse alt, og udseendet kommer i anden række. Skal det være en detalje til en skjorte eller en frakke, er det farven, faldet og størrelsen, der betyder noget, og varmen er irrelevant.
Den tredje opgave er hovedet: beskyttelse mod sol, blæst og støv, at holde styr på håret, eller at bære tørklædet som en del af sin påklædning. De fleste ender med flere tørklæder, netop fordi ét tørklæde sjældent kan det hele — et cashmeretørklæde er spildt på en sommerdag, og et silketørklæde holder ingen varm.
Faconen bestemmer, hvordan tørklædet kan bruges, og den er lettere at overse end farven.
Det runde tørklæde er mindre alsidigt, fordi det ikke kan bindes på nye måder — men det bliver siddende, det blæser ikke op, og det kræver ingen indsats om morgenen. Til cykling og til børn er det ofte det mest praktiske valg.
Mål er den oplysning, flest springer over, og den der oftest fører til skuffelse. Et aflangt tørklæde, der er for kort, kan ikke vikles to gange om halsen. Et firkantet tørklæde, der er for lille, kan ikke bindes under hagen på hovedet.
Se derfor altid efter målene i centimeter frem for ord som "stort" og "lille". Vil du bruge et firkantet tørklæde både om halsen og på hovedet, skal det være rigeligt stort — de små firkanter kan reelt kun bruges som halsklud. Og husk, at et tykt tørklæde fylder mere, når det vikles: samme længde i cashmere og i silke opfører sig ikke ens om halsen.
Uld er stadig det bedste materiale til varme, fordi det isolerer, selv når det er let fugtigt. Almindelig uld er kraftig og robust, men den kan være grov mod halsen.
Merinould er finere og langt blødere, og den er blevet standarden for uldtørklæder, man kan have direkte mod huden. Cashmere kommer fra kashmirgeden, er endnu finere og lettere, og et cashmeretørklæde giver meget varme i forhold til sin vægt. Til gengæld er det dyrere, det er mere sart, og det noprer lettere. Vær opmærksom på, at mange tørklæder er blandinger — står der cashmere på mærket, siger det ikke i sig selv, hvor stor en andel der er. Læs fiberindholdet, ikke overskriften.
Kradsen er den hyppigste grund til, at et uldtørklæde aldrig bliver brugt. Det er ikke uld i sig selv, der kradser — det er tykkelsen på de enkelte fibre. Grove fibre er stive nok til at trykke mod huden i stedet for at bøje, og det er det, der føles som kløe.
Fiberens finhed måles i mikron, og jo lavere tal, jo blødere føles den. Det er derfor merino og cashmere opleves som blide. Er du i tvivl, så mærk tørklædet mod halsen frem for mod hånden — huden på halsen er langt mere følsom, og et tørklæde, der føles blødt mellem fingrene, kan sagtens kradse. Er du følsom over for uld, er merino, bomuld eller en blanding vejen frem.
Silketørklædet er en kategori for sig. Det varmer stort set ikke, men det er svalt om sommeren, det glider ikke på huden som syntetiske stoffer, og det har et fald og en glans, som ingen anden fiber rammer helt.
Silkes vægt angives traditionelt i momme, hvor et højere tal betyder et tungere og mere fyldigt stof, der falder tungere og krøller mindre. Det tydeligste kvalitetstegn på et silketørklæde er kanten: er den håndrullet og syet, kan du se en lille, blød rulle hele vejen rundt, og det er både holdbart og dyrt at lave. Er kanten klippet og limet, er der sparet der. Silke er samtidig sart over for sollys, parfume og deodorant.
Bomuld er det ukomplicerede valg. Det kan vaskes, det kradser ikke, og det er oplagt til forår og sommer og til tørklæder, der skal holde til meget. Det varmer bare ikke meget, og det bliver koldt, når det er vådt.
Hør er svalt og smukt og krøller pr. definition — det er en del af udtrykket, ikke en fejl. Viskose og modal er fremstillet af celluloseråvarer og efterligner silkens fald til en lavere pris, men de er svage, når de er våde. Akryl er det billigste materiale til vintertørklæder: det kan se ud som uld, men det varmer mindre, det bliver hurtigt statisk, og det noprer typisk efter kort tids brug. Er prisen på et stort, blødt vintertørklæde påfaldende lav, er fiberindholdet som regel forklaringen.
Bæres tørklædet på hovedet, skifter kravene. Her betyder friktion mest: et tørklæde, der glider, skal bindes igen hele dagen. Bomuld og viskose griber i håret og bliver siddende, mens ren silke er glat og ofte skal bindes over noget, der holder det på plads.
Størrelsen skal passe til den binding, du vil bruge, og det er her, de fleste køber for småt. Tørklædet bæres på hovedet af mange grunde — som solbeskyttelse, af stilmæssige årsager, som en del af en religiøs praksis, eller fordi håret er tyndt eller væk efter sygdom eller behandling. Skal tørklædet sidde mod en følsom hovedbund, betyder blødhed og sømme mest: kig efter flade sømme og undgå grove fibre. Er hovedbunden øm eller irriteret, er det værd at tage med i en snak med din læge eller sygeplejerske.
Kanten er det første sted at kigge. Håndrullede kanter på silke, ægte ægkant på vævede uldtørklæder eller pænt afsluttede frynser er tegn på, at der er brugt tid. En overlock-søm kørt hen over en klippet kant er det modsatte.
Hold derefter tørklædet op mod lyset. En tæt, jævn vævning uden huller og tykke steder holder længere og falder pænere end en løs. Er der frynser, så tjek om de er en del af vævningen eller syet på — påsyede frynser falder af. Er der mønster, så se om det er vævet ind eller trykt på, og om trykket er lige så tydeligt på bagsiden.
Til de mindste vælger mange bevidst et rundt tørklæde eller en halsedisse frem for et langt, løst tørklæde. Grunden er praktisk: løse ender kan hænge fast i legeredskaber, cykelhjul og bildøre, og et tørklæde uden ender fjerner den bekymring helt.
Derudover gælder de samme hensyn som for voksne, bare skarpere. Et tørklæde, der kradser, bliver revet af, og merino eller bomuld er derfor oftere et godt valg end kraftig uld. Vælg noget, der kan vaskes i maskinen — børnetørklæder skal vaskes tit — og undgå løse dekorationer på tørklæder til de helt små.
I den billige ende finder du akryl og viskose i store, bløde vintertørklæder. De ser godt ud i butikken, men noprer og bliver statiske, og de holder sjældent en hel sæson med daglig brug.
Mellemklassen er, hvor uld, merino og bomuld i ordentlig kvalitet ligger, og hvor de fleste får mest for pengene. I den dyre ende ligger cashmere, ren silke og de vævede tørklæder med håndlavede kanter — her betaler du for fiberen og for håndarbejdet, og et sådant tørklæde kan holde i mange år, hvis det passes. Det gør tørklædet til en god gave, fordi størrelse ikke er noget problem — men fiberen afgør, om gaven bliver brugt: et blødt merinotørklæde bliver taget på oftere end et fint, men kradsende ét.
Det klassiske fejlkøb er tørklædet, der blev valgt på farven og aldrig kom på, fordi det kradser. Det næste er det, der var for lille til det, det skulle bruges til — det firkantede silketørklæde, der ikke kunne nå om hovedet, eller det aflange, der ikke kunne vikles to gange.
Derudover: at købe et lyst tørklæde, der skal bæres over en mørk frakke og samler fnug, og at købe akryl i den tro, at det er uld. Læs fiberindholdet og målene, hver gang — de to oplysninger forudsiger tilfredsheden bedre end noget billede.
Følg vaskeanvisningen — det er især vigtigt på uld og silke. Uld vaskes typisk sjældent, og luftning er ofte nok. Skal det vaskes, anviser de fleste producenter håndvask eller et uldprogram i lunkent vand med uldvaskemiddel, aldrig varmt vand. Silke er som regel et renseri- eller håndvaskeprodukt.
Nopper er ikke nødvendigvis et tegn på dårlig kvalitet — også cashmere noprer, fordi de fine fibre er korte. De kan fjernes med en fnugbarbermaskine eller en uldkam. Tørklæder tørres liggende, ikke hængende, ellers trækker de sig lange. Og så er der møllene: de går efter uld og cashmere, ikke efter syntetiske fibre. Opbevar derfor uldtørklæder rent og gerne i en lukket pose hen over sommeren — møl går efter det snavsede tøj først.
Læs fiberindholdet på mærket, hvor andelen skal fremgå. Prisen er også et fingerpeg — cashmere er en dyr råvare, og et meget billigt cashmeretørklæde er som regel en blanding med en lille andel.
Kun hvis mærket siger det, og kun på uldprogram. Er du i tvivl, er håndvask i lunkent vand det sikre.
Det er typisk syntetiske fibre som akryl og polyester, der gnider mod tørt vintertøj. Naturfibre som uld, bomuld og silke gør det langt mindre.
Det afhænger af bindingen, men skal det kunne foldes til en trekant og bindes bagi eller under hagen, skal det være væsentligt større end de små halsklude. Tjek målene i centimeter, før du bestiller.
Ja. En fnugbarbermaskine eller en uldkam brugt forsigtigt på et fladt underlag fjerner nopperne uden at skade vævningen.